Skæve Rytmer

Hårde såler imod linoleumet

En nøgle rasler i låsen

Saftevandet rammer bunden af et plastikbæger

Puslespilsbrikkerne klikkes på plads i tavshed

Klokken ringer i nærværslampen

Indenfor dæmpes råbene under kemiske dyner

Udenfor skriger fuglene

Den nye tid

Byen brænder

Bjergene brænder

Brystet brænder

Havet brænder

Horisonten brænder

Ørkenen brænder

Ørnen brænder

Teltene brænder

Teselskabet brænder

Våbenhandlerne brænder

Visionerne brænder

Mødrene brænder

Medierne brænder

Samhørigheden brænder

Sammenholdet brænder

Farverne brænder

Flaget brænder

Holdningerne brænder

Hovederne brænder

Af lidenskab

Af længsel

Af frygt

Af mistro og kærlighed

Af håb og håbløshed

Af had og handlekraft

Af dig og mig og folket

Frustrationerne og forførerne

Og fire år til

På bare tæer

Brostenenes ru flader kærtegner

Hendes skrøbelige såler snakker

Over et dunkende lydsystem.

Lige om lidt

Bliver et minde mistet i en tanketåge.

Kan en gåde gemme sig i et barnesind

Kan en drøm drukne i en ønskebrønd

Går en galning vild i et fantasilandskab

Gensyn

Jeg kan se havet i dine øjne

Salte dråber rammer din kind

med sugekopper har jeg omfavnet dig og giver aldrig slip

Igen

Og igen hvisker du

Jeg forlader dig aldrig

Igen

Og igen bekræfter jeg

Min kærlighed

Bløde led

Bløde led og hårde knogler

Kød der raseres

Sener der snores ind

Omkring pulserende blodåre

Struben skriger

Muskler skriger

Hjertet skriger

POETRY

THE POINTS ARE NOT THE POINT - THE POINT IS POETRY

Ud af sengen

Jeg pisker mig selv i søvn

Uroligt ventende på en hvile som aldrig kommer

på en ro som i forvejen er dømt ude

på en gentagelse af forrige nat

Jeg er doven, dvask og dårlig til dårskab

Dansende drømme dukker op og får dagen til at forsvinde

ruller mig langsomt ud af sengen

glidende ind i døgnet

Fra den øde ø

 Fra min øde ø kastes tanker ud som fiskenet

Jeg skuler ud over en verden af tålmodighed

Balancerer imellem tilstand og stilstand

Hvor urolige oprør nedkøles i kildevand

Fra min øde ø griber jeg ud efter tankestrømme

Hjælpeløst strandet i et timeglas af ord

Mens sindet flagrer i vinden

Indsamler resterne af gårsdagens observationer

Fra min øde ø rækker jeg efter ranker af grønne flasker

Sender en flaskepost påstemplet lykkevej

Efter mit forliste håb, om tro og kærlighed

Jeg drukner i et alt forskønnet savn

Fra min øde ø øsler jeg tiden bort

Sammenkrympet, sammensunket,

sammensat af sammensurlige samlinger

jeg samler på henkogte nederlag

Englen i stuen

Stille blev der mellem møblerne

Stilstand imellem lamperne

Stilhed imellem folkene

Al denne stilhed kun for hans skyld

Nu var han endelig kommet

Fuglene sang ikke

Urene holdt op med at slå

Hans tilstedeværelse fyldte alt ud

Og udviskede de glemte spor

Du kan ikke

Du kan ikke fange solens stråler

I et net af løgne

Dine øjne er blinde

For farverne i søens vand

Du kan ikke løbe

Fra livet i angst

Dine arme er mættet

Af sveden på din pande

Du kan ikke gribe

Et følelseshav i oprør

Dine ben er kraftløse

Frosne til is

Du kan ikke springe

Over ambitionerne

Dine hænder er fulde

Af sanseløs smerte

Bundløs Hvile

 ligger hvileløst hen

fire vægge danser tango

loftet synger sopran

ligger hvileløst hen

spændt fast til en seng

som mest af alt vil

danse salsa

ligger ligger ligger

hvileløst

hensunken inden i

bundløs hvile