søndag den 9. december 2012

Skæve Rytmer


Hårde såler imod linoleumet
En nøgle rasler i låsen
Saftevandet rammer bunden af et plastikbæger
Puslespilsbrikkerne klikkes på plads i tavshed
Klokken ringer i nærværslampen
Indenfor dæmpes råbene under kemiske dyner
Udenfor skriger fuglene

søndag den 11. november 2012

Den nye tid

Byen brænder
Bjergene brænder
Brystet brænder

Havet brænder
Horisonten brænder
Ørkenen brænder
Ørnen brænder
Teltene brænder
Teselskabet brænder

Våbenhandlerne brænder
Visionerne brænder
Mødrene brænder
Medierne brænder
Samhørigheden brænder
Sammenholdet brænder

Farverne brænder
Flaget brænder

Holdningerne brænder
Hovederne brænder

Af lidenskab
Af længsel
Af frygt
Af mistro og kærlighed
Af håb og håbløshed
Af had og handlekraft

Af dig og mig og folket
Frustrationerne og forførerne
Og fire år til

onsdag den 31. oktober 2012

På bare tæer

Brostenenes ru flader kærtegner
Hendes skrøbelige såler snakker
Over et dunkende lydsystem.

lørdag den 29. september 2012

Lige om lidt


Bliver et minde mistet i en tanketåge.
Kan en gåde gemme sig i et barnesind
Kan en drøm drukne i en ønskebrønd
Går en galning vild i et fantasilandskab

fredag den 31. august 2012

Gensyn


Jeg kan se havet i dine øjne
Salte dråber rammer din kind
med sugekopper har jeg omfavnet dig og giver aldrig slip
Igen
Og igen hvisker du
Jeg forlader dig aldrig
Igen
Og igen bekræfter jeg
Min kærlighed

lørdag den 21. juli 2012

Bløde led


Bløde led og hårde knogler
Kød der raseres
Sener der snores ind
Omkring pulserende blodåre
Struben skriger
Muskler skriger
Hjertet skriger

mandag den 25. juni 2012